Når hvalpen fælder
Det er en god idé at bruge en karte. Den fjerner hurtigt de mange løse hår. Du bør også jævnligt se din hvalps pels grundigt igennem for småsår, flåter og lignende insekter, som kan sætte sig fast i pelsen. Tag godt fat og føl dig frem i pelsen. Sørg for at mærke efter overalt. Din hvalp vil elske at blive "kløet" på denne måde.
Husk, at den ikke skal vaskes med vand og sæbe lige så tit som vi mennesker. Dens pels har et fedtlag, som holder snavs væk, og for meget vand og sæbe kan ødelægge pelsens naturlige balance.
Er din hvalp kun lidt mudret, kan du lægge den på et håndklæde lige inden for døren, indtil den er tør. Herefter kan du børste snavset af eller skylle den med lunkent vand under maven og på benene. Hvilke børster og trimmere, der er bedst for din hvalp, afhænger af dens pelstype og om den er lang- eller korthåret. Spørg dyrehandleren.






















