29 / 39
Print Tip en ven Del på facebook
2009-08-12

Leg og aktivitet

Fysisk træning er naturligvis vigtigt for din hund. Det hjælper den med at blive stærk, smidig og i god form. Men den har i lige så høj grad brug for leg og mental-træning for at trives og blive et stærkt individ. Mens den er en lille hvalp, er det særlig vigtigt først og fremmest at lære den at begå sig i sine omgivelser og blandt mennesker.

Aktiverende legetøj

Din hvalp elsker at lege. Men giv den gerne andet end pivedyr af plastic. Vælg f.eks. legetøj, der aktiverer og styrker dens sanser og medfødte instinkter. Legetøj, man kan gemme godbidder eller tørkost i, så din hvalp skal "arbejde" for føden, er perfekt for den. Det er nemlig lavet af materialer, der kan holde til at blive bidt i og smidt rundt med. Og så er det langt sjovere for hvalpen, fordi den ikke bare leger, men også bliver aktiveret mentalt, når den skal snuse sig frem til sin mad.

Legetøj i hårde, elastiske materialer er bedst for din hvalp. Så går det ikke i stykker, selvom den sætter tænderne i det. Hold dog altid øje, når din hvalp leger med legetøj.

Gem mad i legetøjet

Et godt eksempel på aktiverende legetøj er en "Buster Cube", som er en stor, hul terning til at lægge mad i. Men du kan også lave legetøjet selv ved for eksempel at bruge en tennisbold med hul i - fyldt med godbidder. Eller paprør fra toiletruller hvor du lægger maden i og bukker enderne sammen.

Som en tommelfingerregel er det en god idé at fravælge alt legetøj, der er lavet i tyndt gummi eller tyndt plastic. Det kan simpelthen ikke holde til den voldsomme behandling, det kan blive udsat for - især hvis du har en stor hund. Og alt, der kan flås eller sluges, bør også undgås.

Læsernes kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv din egen kommentar

Her kan du skrive dine kommentarer til artiklen. Pedigree® forebeholder sig retten til, uden varsel, at slette kommentarer, hvis de på nogen måde kan findes anstødelige.
Gentag denne kode
Dit navn
Din kommentar
Antal tegn tilbage: