28 / 39
Print Tip en ven Del på facebook
2009-08-12

Klip kløerne korrekt

Din hund skal have klippet eller filet kløerne hver uge for at forhindre, at nerven i kloen bliver for lang. Bliver kløerne for lange, kan hunden ikke stå ordentligt på et hårdt underlag - og det er både ubehageligt og skadeligt for den. Du kan købe en speciel tang/saks til at klippe kløerne med.

Mange hundeejere bryder sig ikke om at klippe kløer, fordi hunden ofte er urolig, mens det står på. Det er dog nemmere at klippe kløer på din hund, mens den er hvalp, fordi det er tydeligere, hvor kloen går over i nerven. Har du ikke lyst til at klippe din hvalps kløer, kan du købe en almindelig fodfil i sandpapir og i stedet file kløerne. Så mindsker du også risikoen for at klippe hul på et blodkar.

Sådan klipper/filer du din hunds kløer:

- Få en anden til at hjælpe dig med at berolige hunden og belønne den med godbidder, mens du klipper eller filer.
- Tag hver enkelt pote op og hold godt fast.
- Klip kun den lille "krog" af yderst på kloen (se tegningen). Vær opmærksom på ikke at klippe i nerven. Det gør ondt og kan bløde i længere tid.

Efter et par gange er hvalpen mere vant til at få klippet kløer, og du vil ofte selv kunne klare det fremover.

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.