I trafikken
Bilkørsel
De fleste vil gerne kunne køre bil med deres hund. Derfor er det en god idé at gøre bilture til en helt almindelig aktivitet for din hund. Nogle hunde er bange for at køre bil. Andre bliver nemt køresyge. Her er derfor nogle tips, der i stedet kan få din hund til at se frem til bilturene:- Start med små korte ture
- Vent med at køre til mindst en time efter et måltid
- Tag til en spændende park eller lignende, hvor din hund kan løbe frit
- Ros din hund, hver gang den går ind og ud af bilen, når du vil have det
- Tag altid tyggeben, hundgodbidder eller legetøj med til turen.
- Hav altid masser af frisk vand med - brug en vandskål, der ikke kan vælte
Sikkerhed i bilen
Når din hund ikke længere er hvalp, er bagsædet det bedste og sikreste sted at sætte den. Køb en særlig hundesikkerhedssele eller et hundebur til bilens bagagerum. Det er meget usikkert at køre med hunden løs i bilen - både af hensyn til den selv og din kørsel. Så sørg altid for, at den er spændt godt fast. Der findes fire forskellige størrelser sikkerhedsseler til hunde. Sørg for at få den, der passer bedst til din hund.Biler bliver varme
Efterlad aldrig din hund i bilen om sommeren eller på en solrig forårs- eller efterårsdag. Heller ikke selvom du har stillet bilen i skyggen og rullet et par vinduer ned. Solen flytter sig i løbet af dagen, og det tager under 10 minutter for en bil, som står direkte i solen, at blive over 40 grader varm. Dermed bliver den en regulær dødsfælde for din hund, som risikerer at blive kvalt.Sidder din hund i hundebur bag i bilen under kørsel, bør du udstyre bagruderne med solfiltre. De forhindrer helt op til 80 % af varmen i at trænge igennem til hunden.






















