Hundens helbred
Mål pulsen
Det er en god idé at kende din hunds normalpuls i forskellige situationer; når den lige er vågnet, når den har været ude at løbe, når den har leget eller gået en lang tur. Du kan enten selv gøre det eller få din dyrlæge til det.Vælger du selv at gøre det, kan du skrive tallene ned - for eksempel i din hvalps bog eller mappe, hvis du har en sådan. Bliver din hund syg og skal i akut behandling kan du nemlig hurtigt finde tallene frem. Og det vil være en stor hjælp for din dyrlæge. Den rigtige puls for din hund afhænger af dens race, alder og størrelse. Spørg din dyrlæge, hvad normalpulsen er for din hund.
Vær ikke bekymret, hvis din hunds puls virker meget uregelmæssig. Hundes puls er langt mere uregelmæssig, end menneskers.
Sådan gør du:
1. Læg din pege- og langfinger på din hunds inderlår lige ved kanten til maven. Det er nemmest og sikrest at måle pulsen her.2. Tæl pulsslag i 15 sekunder.
3. Gang dette tal med 4.
4. Nu har du hundens puls.






















