9 / 9
Print Tip en ven Del på facebook
2009-08-12

At cykle med hund

Mange hundeejere nyder at cykle en tur med deres hund. Vil du lære din hund at løbe ved siden af dig, når du cykler, er her en række gode tips:

Først og fremmest bør din hund være 1 1/2 år, før du lader den løbe med. Før da vil det være for hårdt for dens skelet. Start med at gå med cyklen nogle gange og væn din hund til den. Gå så over til at veksle mellem at cykle og gå i løbet af samme tur. Til sidst kan du forsøge dig frem med ture, hvor du cykler hele vejen.

Træn mindst 10 gange på bilfri strækninger, inden I begiver jer ud på veje og gader. Konkurrér aldrig med din hund om, hvem der er hurtigst. Den skal gå i luntetrav - ikke galoppere. Travetempo giver gode muskler og er tilpas langsomt til, at du stadig kan holde en fin kontakt med din hund.

Hav altid din hund til højre for dig selv, når du cykler.

Med en "Springer" kan du cykle sikkert med din hund uden at skulle slippe styret. Og skulle der opstå farefulde forhindringer på vejen, kobles hunden automatisk fra cyklen, så I undgår uheld.

Har du en meget lille hund, bør du tage den med i en cykelkurv. Hav altid et godt tag i dens snor med den ene hånd under hele turen, så den ikke pludselig hopper ud.

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.