Print Tip en ven Del på facebook
2010-01-06

Tag din hund med på skiferie

Du behøver ikke have en slædehund for at kunne tage din hund med på skiferie. De fleste hunde elsker nemlig sne og ski mindst lige så meget som deres ejer. Så hvis du har planer om at køre på skiferie i år, og du ikke nødvendigvis skal bruge mange, mange timer på løjperne hver eneste dag, så skulle du måske overveje at tage din hund med dig, i stedet for at få den passet?

Husk seler, bælter og liner
For at få mest muligt sjov og glæde i sneen sammen med din hund, bør du investere i de særlige seler, bælter, liner m.v., der er specielt egnede til dette. Du kan købe alt hvad du får brug for i de fleste velassorterede sportsbutikker. Og vil du smugtræne lidt med din hund, før du tager afsted, kan du for eksempel sætte sele, line samt bælte på og herefter løbe en tur med den. Din hund kan sagtens lære at trække dig jævnt – også selvom den ikke er en slædehund – hvilket faktisk også gør løbeturen en hel del sjovere. Du kan også træne ved at cykle med din hund (du kan få forskellige specialudstyr til cykling med hund).

Husk vaccinationer, pas m.v.
Hvis du vælger at tage din hund med på skiferien, er der visse ting, du skal huske på. Bl.a. kræver mange lande, at din hund er vaccineret mod rabies, at den har fået taget blodprøve, at den har fået ormebehandling, at den er mærket med chip samt at den har sit eget pas. Husk i øvrigt også at tage noget af din hunds eget foder med på ferien – samt at tage dens eget tæppe, den yndlinglegetøj, dens kurv el. lign. med, så den kan føle sig hjemme og godt tilpas i de nye ferieomgivelser. Rigtig god skitur.

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.

Relaterede Artikler

Forårstid er fældningstid
2010-02-24

Hvis man kan tale om en generende egenskab hos vores firbenede venner, så må det være fældningen. Fældning hos hunde skyldes...
Læs mere

Få hunden ned fra sofaen
2010-01-06

Efter julens og nytårets mange gode fridage, hvor du har haft bedre tid til familie, venner og ikke mindst til mere samvær...
Læs mere

Sørg for at din hund bliver set
2010-01-06

Januar er ikke blot en af vinterens koldeste måneder. Det er også en af vinterens mørkeste måneder. Derfor er det vigtigt,...
Læs mere

Godt nytår fra Pedigree® Klubben
2010-01-06

Så skriver vi endelig 2010. Vi håber at både du og din hund har haft nogle gode fridage sammen, og at I er kommet rigtigt...
Læs mere

God, sund mad

Ingen kunstige smags- eller farvestoffer

Læs mere