Print Tip en ven Del på facebook
2010-02-04

Pas på din hvalps poter

De fleste hvalpe syntes, at vinteren er en dejlig årstid. Ikke mindst når der er vindstille, skyfrit og nyfalden sne. Måske kan din hvalp endda finde på at spise lidt sne under hundeluftningen? Bare rolig – det er ganske uskadeligt. Men når vi smider salt på vejene for at få sneen til at tø, så er det ikke altid helt så sjovt for din hvalp at sætte poterne ud i kulden.
Poterne kan godt tåle frost – men...
Det er egentligt ikke kulden eller frostgraderne i sig selv, der er et problem for din hvalp. F.eks. ved man fra de grønlandske slædehunde, at poter kan tåle meget lave temperaturer – når blot luftfugtigheden er så lav, at underlaget af sne og is er forholdsvist tørt. Problemerne opstår, når saltet på veje og stier får sneen til at blive til et saltholdigt søle. I den slags snesjap kan temperaturen nemlig nå helt ned på minus 21 grader – også selv om sjappet stadig er flydende.

Frostskader i trædepuderne
Den iskolde, saltholdige snesjap kan herefter meget nemt trænge ind og lave frostskader i revnerne i din hvalps trædepuder. Og det gør ondt. Ikke mindst fordi saltet også udtørrer trædepuderne, som herefter revner. Og så kan saltet nemt trænge helt ind i det underliggende væv. Hvis du selv har prøvet at få saltvand i et sår, så ved du nogenlunde, hvor ubehageligt det føles, og hvor ondt det gør.

Vask poterne
Det bedste, du kan gøre, er naturligvis, at forebygge at skaderne opstår. Og det er faktisk ret enkelt. Du skal blot sørge for at skylle saltet på din hvalps poter grundigt af og tørre dem med en klud, hver gang i har været ude at gå – så bliver poterne sjældent udtørrede. Hvis problemet allerede er opstået, kan du smøre din hvalps poter ind i potevoks eller vaseline. Det virker både blødgørende og vandafvisende. Sørg i øvrigt altid for, at din hvalp hurtigt bliver tør, når i har været ude i vådt vejr. For eksempel ved at sikre at dens kurv står et tørt og varmt sted, hvor det ikke trækker. Og så naturligvis ved at frottere den grundigt med f.eks. et håndklæde så du fjerner den værste fugt fra pelsen.

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.

Relaterede Artikler

Din hvalps første leveår
2011-02-24

0 – 3 uger: Fødsel og sanseudviklingsperiode

I den første tid skal tæven have fred og ro og have lov til...
Læs mere

Opdragelse af den lille hvalp
2011-01-27

Når du har fået din nye hvalp hjem, og den føler sig tryg, er det en god idé at starte op på grundtræningen. Start træningen...
Læs mere

Din hvalp og dens kost: Hvornår er den klar til voksenkost?
2010-12-16

Din hvalp er ikke bare fuld af energi, den har sikkert også en rigtig god appetit. Den elsker at spise og det er der ikke...
Læs mere

Sådan hjælper du din hvalp igennem nytårsaften
2010-11-29

Kanonslag, champagnepropper og susende raketter kan fremkalde voldsomme angstreaktioner hos hunde, og kan faktisk medvirke...
Læs mere

Giv din hvalp den bedste start
2010-10-27

Giv først og fremmest din hvalp lov til at være hvalp

Ligesom et lille barn skal en hvalp have tid til at...
Læs mere

God, sund mad

Kvalitetskontrol

Læs mere