Print Tip en ven Del på facebook
2011-02-24

Din hvalps første leveår

Som hundeejer er det vigtigt, at du har indsigt i din hvalps udviklingsstadier. Du giver nemlig din hvalp den bedste start på livet ved at præge og socialisere den rigtigt i de rette perioder. Når du er klogere på din hunds udvikling, sikrer du et optimalt og positivt samarbejde med din hund, der bygger på tillid, respekt og glæde. Læs her om hvalpens udvikling i det første år.
0 – 3 uger: Fødsel og sanseudviklingsperiode

I den første tid skal tæven have fred og ro og have lov til at passe sine hvalpe så uforstyrret som overhovedet muligt. Hvalpene har rigeligt at gøre med at die, sove og holde sig varme. Det er af helt vital betydning, at hvalpene har nærkontakt til de øvrige søskende, og ikke mindst deres mor. Når hvalpene nærmer sig 3 ugers alderen, er det tid til, at opdrætteren begynder at tage hvalpene op dagligt og begynder prægningen på mennesker.

I de første uger er hvalpens centralnervesystem stort set inaktivt. Hvalpene er modtagelige for meget få og enkle informationer, herunder tævens sindsstemning, lige som de reagerer på kulde og varme. Efter 10 – 14 dage begynder hvalpene at få øjne, men er meget dårligt seende de første par uger, efter at øjnene er åbnet. Hvalpene kan lugte, høre og begynder at kravle for sidst i perioden at kunne gå.

3 – 5 uger: Flokprægningsperiode

Når hvalpene er omkring 3 uger gamle, begynder de at lære, hvilken art de tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal acceptere mennesket som en del af dens flok, hvorfor opdrætteren nu dagligt bør håndtere hvalpene. Opdrætteren bør tage hvalpen fra flokken og i fred og ro nusse, kæle og tale med den. Jo mere kontakt med venlige mennesker - både børn og voksne - hvalpen får i denne periode jo bedre.

5 – 7 uger: Social tilpasningsperiode

Det er i denne periode, at hvalpene begynder at finde hierarkiet i flokken. Hvalpens øjne og ører er nu fuldt udviklede, og dens motorik bør være veludviklet.

Såfremt det er muligt, bør hvalpene dagligt få lov til at gå på opdagelse i haven.

7 – 12 uger: Lederprægningsperiode

Hvalpes lederprægning udvikles i denne periode. Hvalpen er nu kommet så langt i dens mentale udvikling, at indlæring/træning kan påbegyndes. Hvalpen har brug for succesoplevelser, som vil medvirke til at stimulere dens initiativ til løsning af opgaver i fremtiden.

Det er ligeledes vigtigt, at hvalpen får så mange positive oplevelser som overhovedet muligt i denne periode, da den lagrer disse oplevelser som varige erindringer. Gode erindringsbilleder giver en glad og rolig voksen hund, mens dårlige eller ingen erindringsbilleder vil give en angst og urolig voksen hund. Den vigtige prægning skal fortsætte både i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad hvalpen hilse på fremmede venlige mennesker.

Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Begynd med korte ture i rolige omgivelser. Det er vigtigt, at du fra begyndelsen viser dig som en god flokleder, og viser hvalpen hvornår, hvor og med hvem/hvad hvalpen skal omgås.

3 – 4 måneder: Pladsen i flokken

Nu vil hvalpen nok forsøge at stige i hierarkiet og udfordre andre i flokken. Det er vigtigt, at hunden ikke får succes med at styre alle begivenhederne derhjemme. Man skal blidt hjælpe hunden til at forstå husreglerne, derved finder den på sigt sin plads i “flokken”.
Har man trænet med sin hvalp fra 8 ugers alderen, bør den være i stand til at dække, hvilket er en ganske udmærket øvelse til at aflede hvalpens forsøg på at være dominerende.

Man kan med fordel lave små samarbejdsøvelser med hvalpen, som vil styrke samarbejdet med floklederne og bekræfte det positive lederskab. Vær tålmodig og træn kun i korte sekvenser ad gangen.

Hvalpen skal fortsat have positive oplevelser med fremmede mennesker og nye miljøer.

I denne periode skifter hvalpen også sine første tænder, hvorfor den tygger og gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer, ellers finder den selv på noget.

4 – 8 måneder – den roligere og stabiliserende periode

Hvalpens hormonproduktion er stabiliseret nu, hvorfor perioden betegnes som rolig. Hvalpen er meget modtagelig for indlæring. Det er ideelt at tage hvalpen med til hvalpetræning i denne periode. Rangordenen bør også være på plads nu.

Den mest behagelige måde for hunden, og dermed også den mest effektive indlæringsmetode, er at gøre træningen til en leg. Al indlæring bør derfor være lystbetonet, da det er den mest behagelige måde at lære på for både hund og ejer. Hunden husker lystbetonet indlæring og er mere motiveret for selv at prøve at løse opgaver.

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.

Relaterede Artikler

Opdragelse af den lille hvalp
2011-01-27

Når du har fået din nye hvalp hjem, og den føler sig tryg, er det en god idé at starte op på grundtræningen. Start træningen...
Læs mere

Din hvalp og dens kost: Hvornår er den klar til voksenkost?
2010-12-16

Din hvalp er ikke bare fuld af energi, den har sikkert også en rigtig god appetit. Den elsker at spise og det er der ikke...
Læs mere

Sådan hjælper du din hvalp igennem nytårsaften
2010-11-29

Kanonslag, champagnepropper og susende raketter kan fremkalde voldsomme angstreaktioner hos hunde, og kan faktisk medvirke...
Læs mere

Giv din hvalp den bedste start
2010-10-27

Giv først og fremmest din hvalp lov til at være hvalp

Ligesom et lille barn skal en hvalp have tid til at...
Læs mere

Lær din hvalp at gå i snor
2010-09-28

Den første tur

Gå pænt i snor-træningen starter så snart, at din hvalp har vænnet sig til sit halsbånd og...
Læs mere

God, sund mad

100% ernæringsmæssigt komplet

Læs mere