Print Tip en ven Del på facebook
2010-05-31

Beskyt din hund mod skovens farligste dyr - flåten

Foråret er kommet, og sommeren venter lige rundt om hjørnet. Desværre betyder det også, at højsæsonen for skovflåter er over os, og det er tid til, at vi holder godt øje med vores firbenede venner.
En tæt hundepels er nemlig et sandt eldorado for den grådige skovflåt. Og når den først har hægtet sig fast i pelsen, risikerer man, at de ender i sofaen, i sengen eller på os hundeejere. Og det kan få alvorlige konsekvenser. Derfor skal du være opmærksom på, hvad familiens bedste ven slæber med hjem fra gåturene de næste par måneder.

Den nådeløse skovflåt

Skovflåten er en lille blodmide, der rent faktisk betegnes som skovens farligste dyr. Dens bid kan i værste fald medføre alvorlige sygdomme som f.eks. borrelia, hvis man ikke opdager og fjerner den inden for de første 12 timer.

Skovflåten findes overalt i skoven, men fortrinsvis i skove, hvor der også er rådyr. Vildtet fungerer som mellemvært i flåtens livscyklus, men også mus og andre dyr er mellemværter. Flåten findes hyppigst langs dyrenes stier. Her sidder den i toppen af højt græs, og venter på at en vært kommer forbi.

Sådan fjerner du flåten

Når først en flåt har bidt sig fast på din hund, findes der heldigvis forskellige metoder til at fjerne den.

Du kan fjerne flåten ved at bruge en flåtpincet eller flåttang. Pincetten eller tangen placeres over flåten helt nede ved huden, hvorefter du drejer rundt, så flåten let slipper sit greb. Det gælder om at få hele flåten ud ved første forsøg, så der ikke efterlades dele af flåten i såret. Flåten lader hellere kroppen rive af, end slipper sit gode tag.

Skulle det ske, at man ikke får det hele ud, kan det være nødvendigt at søge dyrlæge- eller lægehjælp for at få skåret hovedet og benene ud.

Et andet effektivt middel, der fjerner flåten, er en såkaldt frysespray, som på et par sekunder fryser flåten ned til minus 40 grader, hvorefter flåten dør.

Der findes også metoder, der har til formål helt at forhindre flåtangreb på din hund. Du kan behandle den med et forebyggende flåtmiddel, som du køber på apoteket. Men husk, at selvom din hund er i forbyggende behandling, bør du stadig kigge pelsen efter for flåter regelmæssigt.

Det er i det hele taget en god idé at tjekke din hunds pels regelmæssigt hele sommerhalvåret. Flåten er nemlig ikke den eneste plage i sommermånederne. Som hundeejer skal man ligeledes være på vagt over for lopper, lus og sandfluer.

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.

Relaterede Artikler

Husapotek til hunde
2011-10-31

Tjekliste ferie og grundudstyr

Til nødstilfælde har du brug for en forbindingskasse. De færdigpakkede...
Læs mere

Vigtige huskeregler der kan forebygge sygdomme hos din hund
2011-10-31

Husk den daglige motion og leg

En hund skal stimuleres og holdes aktiv hver dag. Den skal motioneres ved...
Læs mere

Enæring og hudens og pelsens tilstand
2011-08-31

Hudens funktion

Huden er det største organ. Den omslutter og beskytter kroppen aktivt og passivt inde og...
Læs mere

Støt den rigtige helingsproces efter en ledskade
2011-07-29

Overskuelig belastning

Skån din hund. En regelmæssig men overskuelig belastning af bevægelsesapparatet og...
Læs mere

Er din hund overvægtig?
2011-05-31

Hvordan fastslår man, om hunden er overvægtig?

I racehundestandarderne er der normalt ikke fastsat nogen...
Læs mere

God, sund mad

Udviklet af dyrlæger

Læs mere