Kennel Surtsey: En verdensvinder igen i år!
På World Dog Show 2010 var der ikke kun masser af søde, smukke og dejlige hunde. Der var også mange professionelle opdrættere med mange års erfaring fra lignende konkurrencer. Vi benyttede derfor muligheden til at interviewe nogle af dem - heriblandt Ulrikke og Wilfred Olsen fra Kennel Surtsey, som Islandske Fårehunde.
Hvordan er det gået for jeres hunde, her på World Dog Show?"Jamen, vi har fået en verdensvinder igen i år", fortæller en stolt Wilfred Olsen. "Eydiis er lige blevet junior-verdensvinder. Hun vandt titlen i konkurrence med 63 andre hunde af samme race fra både Tyskland, Island, Finland, Polen - og en lang række andre lande. Og den hund, der blev veteran-verdensvinder her på World Dog Show 2010 er også af vores opdræt. Så vi er rigtigt glade."
Hvad er det ved Islandske Fårehunde, I syntes der er særligt fascinerende?
"Jamen, det er nok racens venlighed og rummelighed", fortæller Ulrikke Olsen. "Og så har de en handy størrelse... en god størrelse for familier med børn. Ja - og så deres mentalitet. Det opfører sig faktisk som en stor hund i en lille hunds krop. Mange små hunde kan jo ellers godt være sådan lidt pjevsede eller sådan, men det er en islandsk fårehund ikke. Den snakker bare med andre hunde, som om den selv er lige så stor som dem."
Hvor ofte tager I på udstillinger?
"Meget ofte!", udbryder både Wilfred og Ulrikke smilende i kor. "Gerne et par gange om måneden. Og det er ikke kun i Danmark. Vi rejser meget gerne og ofte ud. I de to næste weekender skal vi for eksempel til Sverige. Og for 14 dage siden var vi i Tyskland. Og det er ikke kun de fire hunde, vi har her. Vi har faktisk ni hunde i alt: syv islandske fårehunde og to dansk-svensk gårdhund."
Hvad syntes hundene om at være på udstilling?
"Altså - hvis ikke de syntes om det, så ville vi ikke tage dem med. For det er ganske enkelt ikke sjovt at komme på udstilling med en hund, der ikke syntes om det", fortæller Wilfred Olsen, og Ulrikke fortsætter: "Efterhånden som man bliver en lidt mere garvet udstiller, så begynder man også at kunne mærke det. Der er ligesom nogle hunde, der strammer sig lidt an, lige inden de går ind i ringen. Som om de lige vil sige "har I set mig?". Lidt lige som fotomodeller: Man skal kunne lide at blive at fotograferet, hvis man vil gøre sig som fotomodel. Og man skal kunne li' at gå ind i en udstillingsring, hvis man er en hund der gerne vil vinde."
Hvis I skulle give et godt råd til andre hundeejere, som gerne vil prøve at have deres hund med på udstilling, hvad skulle det så være?
"Så skal man starte med at gå til ring-træning", fortæller Ulrikke Olsen. "Det er speciel træning for hundene i at gå på udstilling. Hunden skal bl.a. lære at gå afslappet i snor, at stå pænt, vænne sig til at man kan røre den over det hele m.m. Og så skal man jo nok ikke starte med at melde den til en verdensudstilling eller noget andet i den størrelse. Man bør begynde med noget der er lidt mindre, og starte med at få en god fornemmelse af, om det er noget hunden kan lide - og i særdeleshed også om man også selv kan lide det."
Er det ikke svært for jer, at skille sig af med hvalpene igen bagefter?
"Jo, det er det!" udbryder opdrætterparret smilende. "Men det svære er faktisk ikke så meget at skille sig af med hvalpene. Det svære er, at være 100% sikker på, at det er den rigtige familie, man har fundet til dem. For hvis man er det mindste i tvivl, så er man nødt til at sige nej til familien på hundens vegne. Men det var da svært med især vores første kuld. Og vi beholdt da også en tæve fra hvert af de to første kuld vi fik."
Du kan finde mere information og se flere billeder af Uggi, Kiljan, Ása og Eydiis samt af Wilfred og Ulrikke Olsens andre hunde på Surtsey Kennel hjemmeside
Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.























