Print Tip en ven Del på facebook
2010-04-06

Tag på cykeltur med din hund

Det gode forårsvejr kalder på oplevelser udendørs. Snup cyklen og lær din hund at løbe med ved siden af – det er god motion for jer begge.
Før du begynder cykeltræningen med din hund, skal du vide, at din hund skal være mindst 1 år til halvandet år gammel for at løbe med. En for tidlig start kan nemlig i værste fald skade den ikke færdigudviklede hund, fordi den overanstrenger både knogler, muskler og ledbånd.

Det kan også være fristende at cykeltræne med sin overvægtige hund som en del af slankekuren. Men dét at løbe ved siden af cyklen er fysisk belastende i forvejen, og en ekstra vægt vil kun øge risikoen for skader på led og sener. Så få hellere slanket din hund gennem fedtfattigt foder og længere gåture, før du begynder på cykeltræningen.

Kom godt i gang
De fleste hunde skal lige vænne sig til, at der er en cykel ved siden af dem. Det kan godt virke voldsomt for din hund at skulle løbe ved siden af et hjul og samtidig en ejer, der er hævet over jorden, uden at hunden har lært, hvad øvelsen går ud på. Du skal derfor være tålmodig og starte træningen blidt op for at sikre dig, at din hund ikke bliver bange.

• Hav hunden i snor på den modsatte side af cyklen, hvor du går. Træk roligt af sted med cyklen, så den kan lære at forholde sig til cyklen, inden den skal løbe ved siden af.

• Gør det så positivt som muligt for hunden at følge dig. Snak med en opmuntrende stemme

• Gør det til en vane, at du giver hunden et signal (f.eks. "stop") og en godbid, hver gang du standser. Så lærer hunden, at det medfører noget godt at stoppe op og vente på at starte igen (hav f.eks. et signal, der hedder "start", når I skal fortsætte). Det gør det meget lettere for dig at styre hund og cykel, at hunden kan stoppe på signal, når I skal standse for rødt lys eller ved en vejkant.

• Lav bløde venstre og højre sving, mens du trækker cyklen, og mens du med glad stemme lokker hunden til at følge dig. Svingene er en del af cykelturen, og det kræver lidt øvelse at kunne håndtere både hund og cykel. Derfor er det godt at starte øvelsen med at være gående.

• Når hunden er tryg ved at gå ved siden af cyklen, stiger du op og cykler langsomt i et tempo, så hunden kun traver langsomt ved siden af. Lok og ros stadig med glad stemme.

• Start med at cykle på steder, hvor der er så få forstyrrelser i form af biler, andre cykler og gående som muligt. Først når hunden er tryg ved øvelsen, kan du udvide forstyrrelserne og cykle på mere befærdede steder.

Gode cykelregler for dig og din hund
1.Lad altid hunden løbe på højre side af cyklen. Det er det sikreste, at du og cyklen er imellem hunden og bilerne.

2. Hav hunden i sele, når du cykler. Det er det sundeste, så den ikke får ryk i halsen, hvis den trækker frem mod et eller andet og er i halsbånd.

3. Lær hunden fra starten, at linen skal være løs. Den skal jo ikke trække cyklen, men blot løbe ved siden af. Brug helst en almindelig line, og ikke en flexline.

4. Afpas hastigheden efter hundens tempo. Den skal trave og ikke galopere, når den løber ved siden af cyklen – således belaster du ikke din hunds fysik.

5. Hold ikke fast i styret med højre hånd, som du holder hundens line i. Du kan nemlig meget let miste balancen og vælte, hvis du har hånden på styret og hunden pludselig trækker eller stopper op.

6. Lad hunden få nogle gå-pauser med passende mellemrum, så den får mulighed for at tisse og besørge på turen. Husk at variere mellem asfalt og blødt underlag, således at hundens trædepuder ikke overbelastes.

7. Hav altid vand med til hunden. Den sveder gennem munden og ikke huden, som vi mennesker gør. Derfor bliver hunden afkølet, når den drikker vand.

8. Lad være med at fodre hunden med et helt måltid mad et par timer inden den skal ud og løbe. Det øger risikoen for mavedrejning. Giv den hellere godbidder under cykelturen.

Rigtig god tur!

Er du og din hund medlem af Pedigree®-Klubben?
Tilmeld jer her og få masser af fordele, gode råd og gaver allerede i dag.

Relaterede Artikler

Er det dig eller din hund, der bestemmer derhjemme?
2010-07-14

Rigtig mange hundeejere har på et eller andet tidspunkt prøvet, at deres hund gerne vil ligge i sengen, den gør af os, når vi...
Læs mere

Sjove øvelser med din hund i det gode vejr
2010-07-14

Din hund skal aktiveres

Det er vigtigt at huske, at det ikke behøver at være besværligt og tidskrævende at...
Læs mere

Mor, far, hund… og en baby!
2010-05-03

Introduktion af babyen
Din hunds første møde med familiens nye medlem skulle helst være en positiv oplevelse for...
Læs mere

Hundens fem fantastiske sanser
2010-04-06

Lugtesansen
Den absolut vigtigste sans for hunden er lugtesansen. Hele hundens eksistens er baseret på næsen og...
Læs mere

Er du klar til hund nummer to?
2010-04-06

Det er både vidunderligt og livsbekræftende at have flere hunde på samme tid. Men man skal være klar over fordele og ulemper...
Læs mere

God, sund mad

100% ernæringsmæssigt komplet

Læs mere